Digitale teknologier og differentiering
Jeg synes, begrebet differentiering, bliver lidt luftigt og vidtløftigt, mens jeg i praksis mere oplever det som en konstant proces, hvor jeg som underviser prøver at optimere undervisningen, så den rummer og inddrager alle elever uanset deres forskellige forudsætninger.
Da vi har klasser i relativt kort tid ad gangen, og verden hele tiden ændrer sig - både ift. elevernes forudsætninger, teknologisk og materialemæssigt, så vil det altid være en konstant proces uanset underviserens erfaring.
Hvordan kan it understøtte differentiering?
It kan understøtte differentiering på mange forskellige måder, men dér, hvor jeg ser dets største potentiale pt, er ift. at elever kan løse online-opgaver i eget tempo og i en for eleven passende sværhedsgrad.
Det kunne fx være med flipped learning, hvor eleven kan sidde derhjemme og sætte videoen på pause og se den, så mange gange eleven har brug for.
Det kunne også være Quizlet, hvor eleven kan tilegne sig nye ord i konkurrence med sig selv. Konkurrenceelementet virker motiverende, uden eleven risikerer at blive udstillet, fordi han/hun konkurrer med sig selv.
Det kunne også være grammatiktræning på dansk.gyldendal.dk, som har interaktive og selvrettende opgaver. Det giver underviseren tid til at gå rundt og observere, hvilke fejl, forskellige elever laver, og så guide dem til en forståelse af deres fejl. Jeg ville også differentiere ved at bede dem øve forskellige grammatiske elementer. Ud fra fejlfinding i skriftlige opgaver ville jeg fx bede én elev om at øve tegnsætning, mens en anden bliver bedt om at øve sammensatte navneord.
Kommentarer
Send en kommentar